Værnepligten er populær, og derfor er det benhårdt at bestå både de fysiske, men også de mentale krav, som stilles til kandidaterne under sessionen. Tendenser viser, at sessionslægerne kasserer kandidater på et tyndt grundlag. Det har konsekvenser for de unges transparens under sessionen.

Af Magnus Ambye og Matilde Sigersted

“Alt ser fint ud, men du er ikke erklæret egnet. Man kan altså ikke blive erklæret egnet, når man går til psykolog. Så er det fordi, der er noget galt deroppe”

Sådan lød meldingen fra sessionslægen, da den dengang 19-årige Amalie Due fik slukket drømmen om værnepligten. Ordene runger stadig i hende. 

Amalie forsøgte forgæves at forklare sessionslægen, at der var tale om et ultrakort terapiforløb, hvor behovet udsprang af forældrenes skilsmisse. Men ordene var klare. Der bliver ikke optaget unge til værnepligten, som går til psykolog. 

Sessionen slukker drømme 
Ligesom for Amalie, er værnepligten en sabbatårsdrøm for mange unge. Dette kommer dog til kort for mange af ansøgerne til sessionen, hvor et fysisk- og psykisk helbredstjek sorterer majoriteten fra. 

Af forsvarets hjemmeside fremgår det uklart, hvor grænsen helt konkret går for at kassere unge med mentale udfordringer. Flere kilder peger dog på, at de er blevet sorteret fra, udelukkende fordi de har gået eller går til psykolog. 

Som følge af dette, tegner der sig et billede af unge, som lyver omkring deres mentale historik til sessionen, netop for ikke at blive erklæret uegnet. 

Størstedelen bliver sorteret fra af psykiske årsager
I en artikel til Berlingske oplyses det på baggrund af en rapport fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at 54% af ansøgerne til værnepligten i 2017 blev erklæret enten helt eller delvist uegnet. Her blev 22% af de uegnede kasseret på baggrund af psyken. 

Som det fremgår af forsvarets hjemmeside, frasorterer man kandidater med psykiske problematikker, da det kan have betydning for efterreaktionen af krigsoplevelser.

Fornuften i dette bekræfter Cathrine Mariager, som er psykolog med speciale i behandling af klienter med posttraumatiske lidelser. Hun fortæller, hvordan man under behandling af krigstraumatiske lidelser også interesserer sig for, hvad personen mentalt har med i bagagen.

Hun fastslår dog også, at det ikke er alle psykiske problematikker, som kan have betydning for individet under krigsførelse.

“Jeg synes det er ærgerligt at ekskludere kandidater på baggrund af krav, der er meget generelle” 

Rekrutteringssektionens svar på kritikken 
Af kritikken svarer sektionschef for rekrutteringssektionen i Forsvaret, Andreas Kirst, således: 

“Ifølge Forsvarets helbredskrav udelukker psykologbehandling inden for seneste 1-2 år sædvanligvis, at man kan aftjene værnepligt. Men, afgørelsen træffes på baggrund af en individuel vurdering bl.a. med opslag på Fælles Medicinkort, Sundhed.dk, evt. suppleret med oplysninger fra egen læge om psykosociale forhold og/eller ved fremmøde på Forsvarets Dag. Der er således tale om en individuel sagsbehandling, der gerne skulle danne et samlet billede af den sessionsøgende mhp. at vurdere dennes helbredstilstand” 

Der skulle altså efter sigende foretages en individuel vurdering af den enkelte, således man undgår tilfælde som Amalies, hvor kasseringen synes uberettiget. Men kilder peger på, at hvorvidt dette sker i praksis, er tvivlsomt.

Ikke et enestående tilfælde
Meget tyder på, at Amalies tilfælde ikke er enestående. En tidligere sergent, som ikke ønsker at fremgå ved navn fortæller, hvordan han under hans virke i at uddanne de værepligtige har hørt om flere, som er blevet afvist til i forsvaret, fordi de førhen har gået til psykolog med problematikker af ekstern påvirkning, eksempelvis sexuelle overgreb. 

Et andet eksempel er 22-årige Emma Kongsgaard, som i oktober blev erklæret uegnet til session i Aalborg, blandt andet fordi hun tidligere har gået til psykolog med angst. 

“Sessionslægen sagde, at man skal have været symptomfri og uden for behandling i 1-2 år. Det havde jeg også, men blev alligevel afvist, fordi de efter sigende ikke vil have folk ind, som har tendens til angst eller som går til psykolog”

Det fortæller Emma Kongsgaard, som selv er overbevist om, at hendes historik med social angst ikke ville have nogen form for betydning for hendes virke i militæret. 

Rekord stor tilslutning til værnepligten 
I dag udgør frivillighedsprocenten over 99% af de værnepligtige. Det betyder, at man er hurtig til at frasortere kandidater med skavanker. Det fortæller militærlæge Christian Bøving. 

“Vi har en meget, meget stor søgning i forsvaret lige nu. Så som udgangspunkt tager vi dem, der ikke er syge-såret. Dem der er mentalt kørende” 

Christian Bøving, som efterhånden har mange års erfaring med de unge rekrutter, peger også på, at der er god grund til at kigge på kandidaternes psyke. Det er vigtigt at være mentalt stabil, når man er i så tæt kontakt med våben og andre unge. Han mener dog også på, at der bør ske en mere nuanceret individuel vurdering.

“Jeg synes, at man skal være mere nuanceret i, hvad det er, den unge har haft udfordringer med og sværhedsgraden af det. At ens forældre er gået fra hinanden, skal jo ikke forhindre en i at komme i forsvaret. Det synes jeg ikke er rimeligt”, fastslår han.

De unge lyver, så helbredskravene flyver
Meget tyder nu på, at de unge enten direkte lyver eller udgår at oplyse ting omkring deres mentale historik i helbredsskemaet, fordi de ikke vil erklæres uegnet.

“Jeg fortalte min historie til nogle venner, som også havde gået til psykolog, da de skulle til session. De har så trykket nej til spørgsmålet om terapi, da de ikke turde gøre andet”, fortæller Amalie Due. 

I en artikel til Berlingske udtaler sessionslæge Per Winberg sig om netop denne problemstilling. 

“Vi har ikke statistik på det, men tendensen er tippet. Det sker ofte, at unge fortier deres diagnoser eller lyver direkte om lidelser, fordi de så gerne vil være soldater”, fastslår han og fortæller, hvorfor det er problematisk:

“De unge spilder både deres egen og forsvarets tid, men det værste er, at de risikerer at forværre deres skader.”

Presseansvarlig, Tomas Ilsøe-Mikkelsen fra forsvarets personale styrelse afviser dog, at der er tale om en tendens. 

“Vores sessionslæger er jo relativt erfarne. Derfor tror jeg da, at de har en vis erfaring med at afdække, om de svar, de får, er korrekte”, fortæller han. 

Denne påstand bakker militærlægen Christian Bøving dog ikke op om. 

“Jeg har selv stået med mange unge i værnepligten, som helt klart har løjet til session. Så knækker de fuldstændigt sammen, når de kommer ind til os. Det er jo det, man prøver at undgå”, fastslår Christian.

Norge sætter ind efter kritik 
I Norge har man sat ind på netop at blive mere specificeret i vurderingen af de unge til værnepligten. Her fik man klager over ikke at tilgodese de mange grader og variationer af diagnosen ADHD, fordi man før forbød personer med diagnosen overhovedet at deltage i session. De kan nu få foretaget en individuel vurdering.

Meget tyder på, at denne individuelle vurdering skal være løsningen på problemet. Netop for at gøre det trygt for de unge at oplyse sessionen om deres mentale historik. 

Systemet skræmte Amalie væk
Det er naturligvis altid tilladt at klage i tilfælde af, at man føler sig fejlvurderet under sessionen til forsvarets dag. Dette blev dog aldrig aktuelt for Amalie Due, som i stedet følte sig forkert og skræmt over afvisningen. 

“Tendensen bekymrer mig. Jeg valgte ikke at klage, da jeg blev i tvivl om, om jeg havde lyst til at være en del af forsvaret, hvis det er sådan man ser på psykologhjælp derinde”.